I Spanien ejer staten en hel del hoteller, som de kalder Paradorer. Mange af disse Paradorer er gamle bygninger, der er renoverede til luksus hoteller i gammel og hyggelig stil. Og de er ikke engang dyre at bo i.

Jeg besøgte i maj i år Parador de Gredos, som ligger midt i en kæmpe national park i Sierra Gredos bjergene. Området kan dårligt beskrives retfærdigt med bare ord, så tag et kig på billederne. Jeg var inviteret til at fiske i nogle af åerne, der gennemskærer Gredos bjergene, og det siger man naturligvis ikke nej til ...

Det første jeg bemærkede derude, var de mange ligheder med Lapland, men der var tre ting, der markant definerede forskellen: Temperaturen, ingen myg og ingen knot !

Landskabet ligner til forveksling de norske og svenske fjelde, det er bare noget større og mere betagende. Temperaturen lå om dagen jævnt på 25 grader med en let kølig vind - og så fristes jeg til at sige endnu en gang : ingen myg og ingen knot. Efter de mange vandringer i både Lapland og Grønland, er de små pestilenser nemlig blevet en integreret del af det fjeldfiskeri, jeg kender til.

Jeg havde hjemmefra forberedt mig på lidt af hvert. Både flue- og spinnegrej blev pakket, og mange slags fluer og spinnere. Således kunne jeg jo ikke komme til at mangle noget, vel ? Forkert !

De bedste steder at fiske bækørrederne var naturligvis de mest ufremkommelige. Åerne var smalle, og vandet var lavt og krystal klart. Alle odds var at jeg ville blive set af fiskene, før jeg kunne få agnen præsenteret foran snuden på dem - hvis ellers jeg kunne kaste fluen for buske og krat, eller få spinnerbladet til at rotere i det meget lave vand.

Jeg fik godtnok en minutiøs bækørred på flue på et stræk, hvor der var bart nok til at kaste, men det var først på andendagen, da jeg blev introduceret for guiden Jesus, at der kom lidt hul på fiskeriet - med hans grej naturligvis ...

Som sagt var det noget upraktisk at fiske med spinnere i det lave vand, da spinnerbladet alt for ofte ramte sten og grus, og dermed ikke roterede særlig godt. Fluekast duede kun, hvor der var plads (og fisk), hvilket betød ganske få steder. Jesus viste mig derfor den lokale metode med spinnestang, bobleflåd og fluer.

Bobleflåddet monteres for enden af linen. 3 fluer bindes på linetafs med ca. 20 cm interval på hovedlinen. Disse linetafs varieres i længden, så den korteste er nærmest bobleflåddet. Længden på linetafsene var på hhv. 10, 15 og 20 cm.

Det var derefter dejligt nemt at ramme præcist, selvom der var krat omkring os. Teknikken gik ud på at imitere fluer eller myg, der falder ned på vandet, hvilket man gjorde ved at vippe stangspidsen op og ned med bløde bevægelser. Man skulle lige vænne sig til metoden, men så kom der også skub i sagerne. Vi fangede godt med smukke bækørred (bestemt ikke store), og hyggede os bravt.
 

Om aftenen viste Jesus mig billeder af større bækørred og kildeørred, som han havde fanget i området, og fortalte om en flod i nærheden med donau laks. Jeg havde desværre ikke flere dage at spendere på projektet, men jeg ser frem til at komme tilbage og forsøge igen. Sjovt nok, ville jeg jo alligevel gerne fange en lidt større ørred ...