Black bass er en sjov fisk. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle sige disse ord, men det har jeg måtte sande efter mange rejser til Spanien. Mine fiske mål i Spanien har været barbe og karpe, men den temperamentsfulde og nysgerrige bass har alligevel fået åbnet mine øjne for et spændende fiskeri.

Black bass blev indført til Spanien i 1955. Den kommer oprindeligt fra Amerika, men den stamme, der blev indført til Spanien, kom fra Frankrig, hvor den havde akklimatiseret sig til de sydeuropæiske forhold.
Den blev udsat flere steder, og den har klaret sig overordentlig godt. Man kan egentlig tale om arts forurening, men de spanske lystfiskere har virkelig taget bass'en til sig, og den er i dag en ekstremt populær sportsfisk.
Den findes nu i hele Spanien, selv i bjergstaterne Galicien og Cantabria, og den trives specielt godt i staterne Andalusien, Extremadura og Aragón. Den findes i søer og floder, og i både brak- og ferskvand.

Det har for det meste ikke været svært at lokalisere bass, de steder jeg har fisket i Spanien. Både i søer og floder har de været meget synlige – enten cruisende i overfladen eller de helt karakteristiske hidsige plask, når de jager bytte.
Fiskeriet har således ikke været så svært, for det har været nemt at finde og få små bass til at hugge, de steder jeg syntes måtte være gode. Normalt er der godt under overhængende grene, ved og under klipper, ved grøde kanter – ja faktisk ligesom for eksempel gedde og aborre – og, som sagt, krydsende rundt i overfladen.
De større bass er til gengæld lidt sværere at blive klog på. De sidste to år har jeg fisket en bestemt sø i Sierra Morena i Andalusien adskillige gange. Jeg har af og til set store bass (fisk over 1 kg), men det har været meget svært at blive klog på præcis hvor, de helst holder til.

De mest logiske steder at fiske – som nævnt ovenfor – er også sagen, når man leder efter de større bass. Det, der har været svært, er, at man kan fiske et sted, der ser oplagt ud, uden at få det mindste kontakt med fisk. Så konsekvensen har tidligere været, at jeg simpelthen bare flyttede mig til næste plads og prøvede dér.
Men i år har jeg været på et par ture og dykket i søen. Ud over at det er skønt at "svæve" rundt i en anden verden, så opdagede jeg noget temmelig interessant. De fleste af de steder, vi syntes så rigtigt godt ud til bass, og hvor vi ikke fangede noget, holdt faktisk fisk – og mange flotte fisk. Selv bass på over kiloet gik i stimer på op til 20 fisk.

Så er der bass i det vand, man fisker, skal man absolut ikke lade sig afskrække, hvis der ikke umiddelbart sker noget på de oplagte pladser. Der er en god chance for, at der er større fisk i farvandet, og de større fisk kan godt være lidt mere forsigtige (kloge).

Bass er generelt ikke kræsne. De lever af fisk (også mindre bass), krebs, frøer, insekter, og nærmest alt andet, hvad der ser spiseligt ud. Jeg har fanget dem på stort set alle typer agn, både kunst- og natur agn (majs, maddiker, orm …). Det, der er vigtigt, er at skifte agn og variere indspinningen, når der ikke sker noget. Fisker man med lille flue og pludselig ikke fanger noget, så kan det endda være klogt at skifte til en mellemstor overflade "popper" for at få gang i tingene.
De klassiske agn til bass er spinnere, jigs i alle afskygninger, gedde fluer, små woblere og overflade "poppers".

Bass ligner aborrer på mange områder, men Bass er meget mere livlige, og fighten adskiller sig netop ved at bass hopper og springer og ryster hovedet som en anden tarpon. Det betyder også, at man kan regne med at miste nogle stykker for hver fisk, der landes.
Et godt råd til hoppende fisk generelt, er, at dyppe stangspidsen under vandet, når fisken skal til at hoppe (hvis ellers man kan nå det).
Når man fisker bass i Spanien er bifangsten ofte sol aborre og gedde, og til tider barbe og karpe.

Sidste år fluefiskede jeg sammen med John Bailey i en sø, og John fandt noget interessant fiskeri i en mindre bugt, hvor der var mange fisk på omkring ½ kg. Imens John langsomt førte en lille fisk ind, dukkede en kæmpestor bass på vel over 2 kg op. Vi var begge overbevist om, at den store bass ville hugge på den lille bass, men den gjorde det i hvert fald ikke lige med det samme. Jeg havde fundet kameraet frem og begyndte at fotografere, mens de to fisk lavede en forsigtig dans omkring hinanden "på tå-spidserne". Efter hvad der føltes som meget lang tid mistede den store bass interessen og forsvandt i dybet.

Det var først, da jeg var kommet hjem fra turen og havde fået fremkaldt billederne, at jeg fandt ud af hvad det egentlig foregik med den store bass. Ganske som jeg før har oplevet i Mongoliet, var den store fisk interesseret i, hvad den lille fisk havde i munden, og den prøvede decideret at snappe agnen fra den lille fisk. Det kan man se helt tydeligt på billedet.

I Spanien er rekorden på black bass (Micropterus salmoides) 4,0 kg – den er fra 2000 og blev fanget i Lago Guadalcacín, Cádiz, Andalusien på "popper". I øjeblikket ligger der en fisk på 4,6 kg fra i år til rekord godkendelse, men der fanges hvert år fisk på over 5 kg.
IGFA rekorden er på 10,09 kg fra Montgomery Lake, Georgia, USA, fanget i 1932.
Den største kendte bass var 11 kg, 97 centimeter lang, og 11 år gammel.