Efter mine Grønlandsture måtte jeg se i øjnene, at bjergenes dramatiske natur og stemninger havde fanget mig fuldstændig. Så derfor var jeg ikke svær at overtale til en uges ferie i det skotske højland med mine venner fra England, John og Joy. Jeg kunne forstå på det hele, at vi skulle bo i en jagthytte og fiske i de tilstødende floder og "loch"s. Hvad, jeg ikke var klar over, var, at denne jagthytte, som jeg ikke anså for andet end en primitiv træhytte, faktisk var et større gods.

Jeg ankom med fly til Aberdeen, herfra tog til Inverness og sluttelig i Johns komfortable BMW til Cluanie Lodge. Spændingen blev skruet helt i vejret, da vi kørte langs med den berømte Loch Ness, og ikke mindre blev suget i maven, da jeg så Cluanie Lodge. Foran indgangen til hoved bygningen stod tjenestefolkene og ventede for at tage imod os og bære baggagen op på mit værelse.
Efter en stor whiskey viste John mig lidt rundt. I et stort skur udenfor ved siden af en jeep med larvefødder hang tre hjorte, som millionøsen Shirley havde skudt tidligere på dagen. Jeg kunne nok ikke selv skyde et dyr, men jeg må indrømme, at de smager dejligt, og desuden hænger det ene af gevirerne hjemme hos mig nu.

Men fiskeriet har jeg jo svært ved at holde nalderne fra. Det første sted, John og jeg fiskede, hed Loch Loyne. Jeg ville nødig prøve at udtale det navn, og slet ikke som skotterne gør, men stedet var fortryllende. Den ellers kæmpe loch var drænet af årsager, jeg ikke blev bekendt med, men de områder, der endnu havde vand, var imponerende. Vi gik jo faktisk rundt på søens bund, og temmelig „dybt" nede. Ved en gammel „undersøisk" stenbro, hvor en strøm fossede igennem, besluttede vi at lægge nogle stænger ud efter gedder. Skotland er jo kendt for sine historier og rygter, og jeg må sige at, når man selv har prøvet at befinde sig i højlandet, så kan man godt forstå hvorfor. Der er en stemning af mystik og dramatik, som går gennem marv og ben. Og denne loch var slet ikke uden evne, hvad det angår. Rygterne siger, at der er gedder på 25 kg i søen, hvilket for mig heller ikke virkede helt umuligt, taget i betragtning, at skotland er engelske gedde-fiskeres Mekka. Vi havde dog ikke forventet noget i den retning, men alligevel var spændingen der hele tiden.
Som agn brugte vi halve makreller agnet på to små trekroge på et wire-forfang, og der gik heller ikke lang tid, før begge flåd susede afsted. Vi gav tilslag til hver sin stang, og landede samtidig hver sin to-kilos gedde. Efter yderligere to timer havde vi fanget adskillig flere gedder af samme størrelse, og det lykkedes mig at fange en på 20 cm på spinner.

Vejret havde været temmelig omskifteligt, så da endnu en stor omgang mørkegråt kom i vores retning, pakkede vi og futtede hjemad. Vi havde ikke ligefrem slået søens rekord, men John fortalte mig om hans egne og hans venners fangster fra derfra. Der er to forskellige rapporter om fisk over 20 kg, og et rygte om en fisker, som på en dag fangede ti fisk, der tilsammen vejede 105 kg. Efter nogle dage i Cluanie Lodge tog vi videre til Invergarry ved floden River Garry. Denne floddal står i radikal modsætning til de omgivelser vi netop var kommet fra. Hvor vi før oplevede den dystre og mystiske stemning som taget fra en gyser film, kørte vi nu igennem det smukkeste, blomstrende paradis med høje, grønne bjergsider. Det er et fantastisk fiske- og dyreliv i disse idylliske omgivelser, og selvom der er overskyet, har området en behageligt beroligende effekt, der rammer een som et stort blødt tæppe. Ved River Garry boede vi på et lille hotel i stil med Fawlty Towers (Halløj på badehotellet). Det var ikke dyrt, og vi havde den smukkeste udsigt over floden fra vores værelse.

Om morgenen traskede vi gennem disen ned til floden med picnic kurv og fiskestænger. Det største problem var at vælge, hvor man skulle fiske, for der var simpelthen fisk overalt. En skøn blanding af fjeldørred, regnbueørred, bækørred, laks, „forhadte" gedder og de ufattelig smukke søørred. I vande som dette, er gedderne ikke i særlig høj kurs, fordi de gør et godt indhug i ædelfisk bestanden, og vi fik også besked på at slå enhver gedde ihjel, vi måtte fange.

Men på trods af fiske rigdommen lykkedes det mig ikke at få så meget som en lille gedde. Til gengæld havde Joy ikke noget at klage over. Hun landede i særpræget stil to pæne laks og ikke helt uden problemer. Den ellers så kære hund, Trina, fik sit jagt-instinkt vækket, da den første laks kom plaskende gennem det lave vand. Trina strøg efter den stakkels fisk med vandet sprøjtende omkring sig. Det var simpelthen umuligt at finde hoved eller hale i dette virvar, men langt om længe fik John fat i hunden og Joy sin første laks.

To af de mest populære lochs hos geddefiskere er Loch Lomond og Loch Awe. De er begge temmelig store og virkelig smukke. Gennemsnits størrelsen er ikke skyhøj, men til gengæld kan man regne med en gedde-fight, som ikke overgås mange andre steder. Gedderne, når de er kroget, tilbringer en betydelig del af tiden ude af vandet i både spring og „haledans". Der bliver primært fisket fra båd med død eller levende agn, men temmelig gode resultater er også opnået fra land og med kunstagn. Rekord gedden fra Loch Lomond vejede 47-11 lbs , 21.6 kg, og blev taget ved Portnellan. Den største Loch Awe gedde menes at veje en god del over 30 lbs, over 14 kg.
De bedste resultater har været ved flodmundinger, i små bugte og omkring grøde vækst. Af de mest fangende loakliteter i Loch Lomond bør nævnes Crom Mhin Bay, Inch Cailloch, Clairpach, Inchtavanach, Aber Isle, Ross Priory og selvfølgelig Portnellan. I Loch Awe har man haft god succes ved Inashail, Black Islands og Killchion Castle.
Hvis man er interesseret i mange men mindre gedder, byder River Dee på et fabuløst fiskeri. En kendt engelsk geddefisker fangede på to timer ialt 37.5 kg gedder, med den største på 6 kg.
Desuden er der de mindre lochs, som også kan producere et unikt fiskeri efter gedder. Der er selvfølgelig et utal af små lochs, både kendte og ukendte, men af de mest omtalte kan nævnes Loch Rutton, Loch Milton, Loch Loyne, Loch Ken, Loch Acty og Loch Woodhall.
Min gode ven Dave Plummer, som er Lomond-ekspert, fortæller mig at den bedste tid efter gedder er i april-maj. Men han understreger på det kraftigste, hvor farligt det kan være at fiske de store lochs i båd, når det er dårligt vejr.
Er man interesseret i de store, smukke søørred og fjeldørred er det bedste bud nok Loch Arkaig og Loch Garry. Disse vande kan man ikke købe fiskekort til, og faktisk er der slet ikke noget nationalt fiskekort i skotland, men derimod skal man altid have tilladelse fra ejeren af det pågældende vand til at fiske.