Efter 8 års "pause" fra Gambia, var det skønt at komme tilbage. Meget var det samme som dengang, men selve fiskeriet er blevet anderledes målrettet.

Med chefen fra Ju-Ju Williams, Mandy, og Claus Helveg prøvede vi nogle forskellige typer fiskeri - havfiskeri i Gambiaflodens munding, havfiskeri langs Gambias kyst, medefiskeri i Gambiaflodens mangrove delta og surfcasting fra strandene.

Normal procedure på havturene er først at fange agnfisk. Døde agnfisk er allerede købt på Bakau fiskemarked, som iøvrigt er et besøg værd, men de levende agnfisk fiskes med sildeophængere under Denton broen.

Det var lige før dette fiskeri var hele turen værd. Den afrikanske sardin er målet, men når man også begynder at hive alle mulige andre arter op, så stiger blodet i årerne (ihvertfald på mig). Jeg fik hurtigt snappet stangen fra Mandy og gik igang med at hjule flere forskellige typer sardiner i alle regnbuens farver op; foruden multer, baby havbarser og sågar flotte eksemplarer af månefisk, der kunne få enhver akvarie entusiast til at savle uhæmmet.

For mig, der er specielt interesseret i de forskellige arter (navn, familie, biologi osv), var det et sandt eldorado. Og dette skulle blive endnu bedre i mangroven. Men det kommer vi til lidt senere ...

De første dage fiskede vi i Gambiaflodens munding efter rød snapper, cassava corvina, langhalset corvina, trådfinnefisk og tarpon. Vi tilbød fiskene både levende sardiner, levende multer, død bonga stavsild og kæmperejer, men vi var desværre så uheldige, at der netop var "springtide", hvilket plumrer vandet, og besværliggør fiskeriet efter disse arter.

Vi så godtnok masser af fisk på ekkoloddet, og tillige tarpon tæt på båden en af dagene, men desværre var de ikke interesserede i agnene, eller også så de dem slet ikke. Det gjorde de små havmaller derimod, som efter de første 10 af slagsen måtte betegnes som pestilenser.

Ganske anderledes gik det langs kysten ...

Langs kysten var medefiskeriet ikke helt så påvirket af "springtide'en". Vi fiskede over et rev blandt andre lystfiskerbåde, men det var lykkeligvis vores båd, der fik langt de fleste og største fisk. Min egen agn, som bestod af en levende sardin rygkroget med en størrelse 6/0 enkeltkrog, havde ikke været i vandet meget mere end 5 minutter, før jeg krogede en af turens bedste fisk - en cassava corvina. Og ganske som så mange andre varmt-saltvands arter, så kæmpede cassavaen som en besat. Det meste af fighten forlod stangspidsen ikke vandet – cassavaen leverede en solid og sej kamp lige til stregen, og da den endelig var i nettet, var det svært at fatte, at fisken ikke var mindst 10 kilo større.

Ud over lidt flere cassavaer fik vi en anden corvina art, lokalt kaldet ladyfish, nogle forskellige groupere og andre havbarser i ganske fornuftige størrelser.

Naturligvis fik vi også besøg af havmallerne, som tog deres andel af de lækre kæmperejer; men bedst som Claus bandede over, hvad han mente var endnu en havmalle, fik vi godtnok øjnene på stilke - op til overfladen dukkede, hvad der mest af alt lignede en havslange, som under disse himmelstrøg er temmelig giftige. Til min store fornøjelse og interesse (og Mandy's store lettelse) var det ikke en havslange, men en såkaldt slangeål, som heldigvis ikke er giftig. Slangeålen kan dog levere et eftertrykkeligt bid, så vi behandlede den med passende forsigtighed.

På tilbagevejen til Denton broen trollede vi efter barracudaer og jacks. Trolling fiskeri under varmere himmelstrøg er noget ganske andet end trolling fiskeri herhjemme; ihvertfald hvad hastighed angår. Vi susede afsted så jeg havde svært ved at fatte, at fiskene virkelig kunne følge med. Det kunne de naturligvis - og den anden båd i vores selskab fik et par pæne barracudaer og nogle mindre jacks. Få dage forinden havde sportsfiskerne fået barracudaer på op til 13 kg, og de lokale havde fået en barracuda på 25 kilo på en kæmpe agnfisk. En sådan barracuda godt og vel 2 meter lang og har et monstrøst stort gab pakket med sylespidse tænder. Woblerne taler deres eget tydelige sprog efter en barracuda behandling.

Som tidligere nævnt, skulle jeg få mit livs oplevelse, hvad angår nye og specielle fiskearter.

Turen til mangroven foregik på en stor afrikansk piroque malet i surrealistiske farver. En piroque ligner mest af alt en kæmpe træ-kano, men den piroque, vi fiskede fra, var super indrettet med overdækning af det meste af båden, toilet, guider og motor - desuden var der godt fiskegrej (stang, hjul osv), agn, mad & drikke. Det er meget enkelt - man bliver hentet på hotellet - man behøver ikke have noget med - og så er det oven i købet billigt.

Turen varede ca. 7 timer, og jeg hyggede mig bravt. Vi fiskede på forskellige pladser i mangroven, og alle steder var der masser af fisk og masser af forskellige arter. Vi havde forholdsvis let grej, så enhver størrelse fisk kunne rigtig mærkes. Den bedste agn viste sig at være en kombination af en enkelt pillet kæmpereje og et stykke fisk.

På dette fik vi alt fra pigrokker, rød snapper og groupere, til månefisk, multifarvede spadefisk, havbarser, kirurgfisk, glubske ulke og mange andre sjove arter. Mit kamera fik ikke ret megen pause på denne tur ...

Foruden fiskene myldrer der med liv i mangroven. Der er eksotiske fuglearter såsom næsehornsfugle, fiskeørne, flere slags isfugle, storke, pelikaner - masser af krabber i mange forskellige udgaver og farver, eremitkrebs, vinkekrabber, dyndspringere ... rigtig eventyrligt ...

Det tredje fiskeri vi dyrkede, og klart ikke det "kedeligste", var surfcasting. Vi fiskede fra mennesketomme bounty-strande bare 1 times kørsel fra Bakau, og havde kronede dage. Surfcasting er jo traditionelt super-langdistance fiskeri, men på de strande vi fiskede, var det ikke nødvendigt at kaste specielt langt. Så man behøver altså ikke være landistance specialist for at få fisk.

En af dagene fiskede en af de lokale ved siden af os, og han var tilsyneladende ikke interesseret i at blive våd overhovedet, så han gik kun ud til vandet dækkede fødderne og kastede ud. Han kastede heller ikke særligt langt, og alligevel fik han fisk på over 10 kilo - ganske udmærket. Claus og jeg gik dog længere ud og kastede i håbet på, at der var bedre længere ude.

Lad os sige det sådan : Vi kedede os ikke ! Og lad mig understrege, at det ville være vanvid at fiske med mere end en stang. Vi havde egentlig planlagt at placere et batteri af stænger langs stranden, så der rigtigt kunne komme gang i tingene, men vi nåede faktisk kun at få en enkelt stang ud hver, før der var action. Stangen, der blev placeret i et rør i sandet, blafrede livligt med korte mellemrum.

Først fik vi trådfinnefisk og cassavaer i 2-3 kilo klassen. De kæmpede med stor iver, og på den distance og med en lang stang, bliver fighten en tak sjovere. Derefter fulgte noget af det bedste fiskeri, jeg nogensinde har oplevet - med jævne mellemrum huggede store, flotte og specielle fisk.

Først fik vi et par guitarfisk (ligner en blanding mellem rokke og haj – rokke hoved og haj hale) på ca. 8 kilo, der kæmpede formidabelt.

De efterfølgende hug mistede vi, fordi forfangslinen var bidt over. Det var i så fald ikke guitarfisk, for de har ikke rigtige tænder, men noget der minder om velcro-tape. Efter ihærdige forsøg lykkedes det at få givet tilslag på det rette tidspunkt, og så kom synderen endelig til syne. Det var dæleme hvidplettede kuglefisk i ualmindeligt fede udgaver. Den største vi fik vejede over 5 kilo. Det er vist ikke noget, man ser hver dag derhjemme …

Vi fik desuden en enkelt ladyfish og et par pæne sompat havbars, og som toppen på kransekagen fik Claus en pigrokke på over 10 kilo - endnu en fight, der "trak søm ud"...

Grejet, vi brugte, bestod af 4 meter lange surfcasting stænger, store fastspolehjul, rør-stangholdere, specielle surfcasting/sand bly og store enkeltkroge. Men alt dette grej har de også dernede.

Alle dagene var det meget tydeligt, at tidevandet var den helt afgørende faktor for fiskeriet - og det har guiderne helt styr på. For eksempel er det essentielt ved strandfiskeriet, at man fisker ved indkommende tidevand og højvande, hvor fiskene kommer ind fra dybere vand og fra revene for at hilse på de mindre fisk og krebsdyr.

Selvom vi fik over 20 forskellige arter på denne ene uge, vi var afsted, er der mulighed for at fange langt flere og større arter; eksempelvis tarpon, savfisk, diverse haj arter, sommerfulge rokker, ninebone/tenpounder, senegalesisk jack, og mange andre ...

Og har man tid og råd, er der mulighed for det helt store bluewater biggame fiskeri efter sailfish, wahoo, tun, guldmakrel, osv...

Gambia kan desuden brøste sig af et væld af verdensrekorder.